Der er igen blevet plantet nye blomsterautomater ude i det danske land, som nu i alt rummer 30 automater. Især Sydsjælland er blevet stærkt repræsenteret på Danmarkskortet med hele fire blomsterautomater, mens Lolland har fået sin anden automat, og Horsens + opland sin fjerde.
Der er heldigvis fortsat travlt ude i landets blomsterbutikker, og flere får øjnene op for de muligheder, en blomsterautomat giver for at sælge buketter m.m. døgnet rundt. Kunderne oplever større tilgængelighed og fleksibilitet, når de nemt og hurtigt kan “plukke” en flot og frisk buket i en automat, når de ønsker.
Det er naturligvis op til dig, hvor du vil placere din blomsterautomat. Det kan være i forbindelse med din forretning eller på en anden strategisk lokalitet, hvor dine kunder færdes. Vi har mange gode erfaringer med begge løsninger fra de butikker, som allerede har en eller flere automater tilknyttet.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere.